Bowlingens historie

Et spil, som lignede det, vi i dag kender som bowling, var engang en del af religiøse skikke og ægyptiske børns leg. Spillet blev praktiseret af alle fra kronede hoveder til simple folk, og blev til verdens måske næstvigtigste beskæftigelse i fortiden.

Det første bevis for tidligere tiders lidenskab for bowling blev fremgravet i 1930'erne. En britisk arkæolog udgravede nær Cairo en barnegrav fra 5200 B.C. og fandt tre stenkugler og ni kegleformede sten, som har visse fællestræk med bowling. Derfor må ægypterne have været de første bowlere i den civiliserede verden.

Der er et langt historisk tomrum fra disse tidlige spæde spor i en fjern fortid og så frem til, at det kan dokumenteres, at der spilles bowling i Europa omkring 20 århundrede senere. Uden tvivl har der været spillet en eller anden form for bowling et eller andet sted i løbet af alle disse mange år, men der er ingen professionelle beviser.

Den første historie
Den tyske historiker og ivrige bowler William Pehle, som i 1909 skrev den første detaljerede historie om bowling, påstår, at spillet begyndte i Tyskland i det 3. århundrede som et religiøst ritual. Mens præsterne kiggede på, rullede sognets indbyggere runde sten op af kirkegangen i klosteret mod en kegle. Hvis folk ramte keglen, var synderne forladt og sjælen renset. Hvis ikke - lurede fordømmelsen.

Af alle tidligere bowling-fan var Martin Luther (1483-1546) nok den mest kendte. Han havde bygget bowlingbaner til fornøjelse for både sig selv og sine børn. Kirkens traditionelle rolle som et sted med sociale og rekreative aktiviteter har uden tvivl forbundet religion og bowling på mange måder igennem årene.

Gennem tiderne har spillet skiftet karakter mange gange. Især er det keglernes antal og beskaffenhed, der har ændret sig. Der har været kastet efter alt lige fra fuglefjer til høje stolper. I de tidlige spil, der mest ligner det moderne bowling, blev der spillet på baner af hårdt stampet ler eller jord, og først i det 13. århundrede blev det træplanker, der blev grundlaget i banerne. Kugler var enten af sten eller den hårde træsort pokkenholt. Den første gummikugle blev introduceret i 1905.

Bowling var oprindelig en udendørs sport. Men efterhånden blev kravene til baner og anlæg større, og den første indendørs bane blev sandsynligvis bygget i England omkring år 1400. Bowling kommer af det engelske ord "bowl" som betyder kugle.

Den internationale scene
Den moderne amerikanske form for bowling med 10 kegler og store kugler med fingerhuller blev populært ud over grænserne i 1908.

Den internationale historie begyndte, da en rig svensker, Arthur Söderström, opdagede spillet under et besøg i New York City. Han købte på stedet 4 baner med forskelligt udstyr og fik det hele sejlet til Sverige, hvor han åbnede et center i kælderen på et hotel i Stockholm. Svenskerne blev straks begejstrede for spillet, og bowling er blevet et af landets mest populære sportsgrene.

Det gik dog noget langsommere i resten af Europa. Først da de amerikanske styrker, under Anden Verdenskrig, etablerede bowlingbaner på deres forlægninger til underholdning for soldaterne, fik den del af den lokale befolkning, der havde adgang, for alvor øjnene op for spillet. Men man skulle helt hen til 1961 før det første kommercielle center åbnede i Europa.

Dette er et uddrag af Niels Ærboe’s tekst om ”Bowlingens historie”.
 

 

Historien om bowling i Danmark

Allerede i 1931 kunne der spilles bowling her i landet. Det foregik i bowlinghallen "Olympia", der var placeret i København, der hvor landbrugets Axelborg nu ligger.

Efterhånden ebbede interessen ud, og efter få år var al bowling igen stoppet her i landet.

Sidst i halvtredserne begyndte interessen igen at brede sig. I første omgang var det i keglespillernes rækker, at nogle fik smag for de store kugler, men de måtte turen over sundet for at spille bowling i enten Helsingborg eller Malmø.

I 1961 blev BK 61, landets første deciderede bowlingklub, stiftet. Medlemmerne havde ikke andre muligheder end at drage den lange vej til Helsingborg i Sverige for at få en times træning en gang om ugen.

Den første decideret bowlinghal i Danmark åbnede i 1962 - Rossini Bowlinghal i Valby - med 22 fuldautomatiske bowlingbaner. Bowlingspillerne organiserede sig under Dansk Kegle Union, som nu tog navneforandring til Dansk Kegle- og Bowling Union. I 1967 gik bowlerne solo, og Dansk Bowling Forbund blev stiftet den 10. december.

Der kom for alvor gang i etableringen af nye bowlingcentre, og i samme takt blev der dannet unioner i landsdelene.

Bowlingsportens indtog i Jylland kom i 1964 med 20 baner ved Karolinelund i Aalborg. Efter nogle år overtages driften af bowlerne, og i 1976 blev baneantallet udvidet til 24 og flyttet over i det nuværende Løvvang Bowling Center.

De fynske bowlere etablerede sig som en selvstændig union i 1967, men først ni år senere i 1976 fik øen sin første bowlinghal. I den mellemliggende periode brugte spillerne Herning som hjemmebane til både træning og turneringskampe.

Gang i udviklingen

Udviklingen i udbredelsen af bowlingcentre går langsomt, og da Fredericia Bowling Center åbner i 1988 er det blot nummer 15 i rækken. Der er nu igen ro i et par år, indtil udviklingen for alvor tager fart fra midten af 1990.

Da Dansk Bowling Forbund kan fejre sit 25-års jubilæum i 1992 er der 38 bowlingcentre spredt ud over det ganske land. Blot 2½ år senere er antallet oppe på næsten 90 centre, baneantallet har rundet de 1.000, og udviklingen ser ikke ud til at have kulmineret.

Den 1. oktober 1997 er antallet af bowlingcentre oppe på 106 med tilsammen 1220 baner, samtidig med at medlemstallet i Dansk Bowling Forbund er oppe på omkring 11.000.

Dette er et uddrag af Niels Ærboe’s tekst om ”Historien om bowling i Danmark”.