Årets ungdomsleder 2014 findes i bowlingafdelingen

Lørdag den 29. marts 2014 blev Erik Lind Pedersen kåret til Årets ungdomsleder i Bov IF ved Bov IF Årsfesten.
 
Bestyrelsen (selvfølgelig undtagen Erik selv) har indstillet ham til titlen for hans store arbejde med ungdomsspillerne, og ikke mindst ungdomsafdelingen som han har fået til at køre.
 
Indstillingen lød således:
 
"Erik blev medlem af bowlingafdelingen i 2011, og blev bestyrelsesmedlem i februar 2012.

Da vores gamle ungdomstræner ønskede at stoppe, sprang Erik uden tøven til, da vi spurgte, om han ville overtage jobbet, og han blev straks sendt på trænerkursus. Han startede som ungdomstræner fra sæsonstarten i august 2012.

Han har siden selv stået for træningen af ungdomsafdelingen, som i dag (ultimo november 2013) består af 8 spillere, heraf 3 piger og 5 drenge, i alderen fra 9 til 13 år.

Hans store indsats har betydet, at 6 spillere i dag har licens og deltager i ungdomsturneringen.

Hjemmesidedelen, for så vidt angår ungdomsafdelingen, tager han sig også af.

Mangler der hjælp ved OK-arrangementer, Grænsefesten, salg af julekalendere eller til vores halvmaraton og klubmesterskab, så springer Erik (og hans kone) ind og giver en hånd, hvilken hjælp vi er meget taknemlige for.

Derfor indstiller vi Erik til Årets ungdomsleder."
 
Fra bowlingafdelingen skal lyde en stor tillykke med titlen. 
 
På bestyrelsens vegne
Lene Kirkebak Ovesen, formand