Bowling-tips


Klik på følgende hjemmesider, hvor du kan få tips til at forbedre dit bowlingspil:

Bedre Bowling
Bowling Tips
Grøndalsvænge Bowlingklub (GVB)
Nordsjællands Bowling Club (NBC Bowling) - se under bowlingskole
Helpwithbowling

Der findes mange flere gode hjemmesider, så bare søg på internettet.


Opvarmning

Følgende opvarmningsprogram bør - læs skal - bruges hver gang, inden du går i gang med din træning, og inden du spiller kamp.
 
Du kan selv kombinere øvelserne. Varighed ca. 5 minutter.

1. 10 små hop med samlede ben.
2. 10 små hop med samlede ben frem og tilbage.
3. 10 små hop med samlede ben fra side til side.
4. 10 små hop med kryds af benene skiftevis.
5. 10 høje knæ løft.
6. 10 hælspark.
7. Små hop / spark for at løsne op.
8. Stil dig med spredte ben.
9. 10 kropsvridninger til hver side.
10. 10 sidebøjninger til hver side.
11. 15 sek. crawl i foroverbøjet stilling.
12. 15 sek. crawl spurt.
13. Små hop / spark for at løsne op.

Der kan evt. afsluttes med slutstillingen fra omvendt bowling. Prøv i slutstillingen af svinge med din spille arm og luk samtidigt øjnene, det styrker ledbåndene.

Husk! Strækøvelser før og især efter træningen.
 



 

 
På Bowlingklubben Hellas' hjemmeside giver man følgende gode tips:

Ensartet rutine = Ensartet aflevering

Vi ser de professionelle i TV lave strikes rude efter rude. Det er resultatet af et talent, fysisk dygtighed og træningstimer i tusindvis, alene og med træner. De fleste af os, uanset vores talent eller fysiske dygtighed, har ikke tid til alle de træningstimer, det kræver for at gøre os lige så dygtige som de professionelle. Dog er der en ting i bowling, som vi kan gøre ligeså godt som andre, der fokuserer på detaljer, og det er at få en god start. Der skal kun lidt disciplin til for at sikre, at startpositionen er den samme hver gang.

Tillæg dig vanen at gennemgå en mental huskeliste, hver gang du træder op på tilløbet. F.eks.: 

- Står mine fødder rigtigt – foran og bagved, ligesom fra side til side?
- Har jeg den rigtige afstand mellem mine fødder, og er mine tæer parallelle med kuglen, ligeså med foden jeg skal glide på?
- Er jeg afslappet i knæene og er de bøjet en anelse?
- Er min øvre krop afslappet, er min kugleside skulder en anelse bagved min glideside skulder?
- Er min kugle i den rigtige position i højden?
- Er kugleside skulderen, albuen, håndled og pegefingeren alle i linie?

Der kan være mere eller mindre på din egen tjekliste. Hver spiller har selvfølgelig hver sine forskellige tjeklister, det kommer an på deres egen stil. Vores mål som spillere er at have en konstanthed i vores tilløb, og aflevering for at maksimere muligheden for at lave hvert skud ens; denne konstanthed begynder allerede på tilløbet, inden du tager det første skridt!

Hvad end din tjekliste består af, så udfør den hver gang du træder ud på tilløbet. Guldkornet her (som i det meste af bowling) er at være konstant. Det er meget svært at have en konstant slutstilling uden en konstant start. 

Ligesom mange ting i livet er bowling forstærket, når du kan være konstant. Udstyr, som passer, er en ting, du selv kan styre, uanset din individuelle bowlingstil, og spillere, som gerne vil forbedre deres spil, bør sørge for at komme af med kugler og sko, som ikke passer, og dermed kan medføre en masse negative resultater.

Gør dig selv en tjeneste: Smut hen til din yndlings bowlingshop, og køb et par bowlingsko af høj kvalitet. Nogen af de bedre mærker er Lind’s, Dexter og Eastern Bowling.

Fabrikantmærker, såsom Brunswick’s, er også et godt valg.

Mht. kuglens pasform i din hånd, så kan din kugleborer hjælpe dig med at bestemme, hvilken boring og greb der er bedst for dig, din hånd, din styrke og din stil. En nem hjemmetjek måde, for at se om du har brug for justering i din kugles boring:

I din standard rutine hold kuglen lavt foran dig og indsæt dine fingre i hullerne, indtil du kan mærk,e at fingrene er i fuld kontakt med hullet. Derefter skal du IKKE PUTTE TOMMELFINGEREN I TOMMELFINGERHULLET - bare tril kuglen ned over tommelfingeren i stedet, bibehold følelsen af fingrene mens du gør det. Denne udførsel vil udrette to ting:

1) kuglen bliver lagt rigtig i hånden, sådan at kuglen af sig selv vil glide af tommelfingeren og derefter af hånden i afleverings øjeblikket, og

2) sådan finder du med det samme ud af, om du har problemer med dit greb, hvis kuglen ikke let ruller på tommelfingeren, når du udfører dette. Hvis kuglen ikke nemt ruller på tommelfingeren, hvordan kan du så regne med, at den ruller af tommelfingeren i en konstant nem måde ved afleveringen?

 

Banen

For bedre at kunne forstå bowlingspillet og strategien bag det, er det vigtigt at kende banen.

En bowlingbane er 60 fod lang - hvilket svarer til 18,3 meter - fra overtrædelseslinjen til den forreste kegle.
Hertil kommer tilløbet på 15 fod lang - hvilket svarer til 4,6 meter.

For enden af banen står 10 kegler med hver sit nummer - fra 1 til 10.
 
 

Selve banen består af 39 smalle lister. Den midterste er nr. 20.

Derudover er der 7 sigtemærker (de små trekanter/pile). Sigtemærkerne er placeret på listerne 5 - 10 - 15 - 20 - 25 - 30 - 35.
 

Kuglen

Det er vigtigt, at man spiller med en kugle som passer til én. Det gælder uanset om man spiller med en halkugle eller om det er ens egen.

En kugle er 8,5 tomme i diameter - hvilket svarer til 21,25 cm.

Det er vigtigt, at grebet og kuglens vægt passer til én. Man skal vælge en kugle, som ikke er så tung, at man har svært ved at spille med den. Det er dog en fordel at spille med en tung kugle.

Vægten af kuglen skal som sagt passe til én, men som en tommelfingerregel skal kugler til børn være ca. 6-8 pund, unge ca. 10-12 pund, damer ca. 12-14 pund og herrer ca. 14-16 pund.
 
12 pund = 5,44 kg.
13 pund = 5,89 kg.
16 pund = 7,25 kg.

Man holder kuglen med tommel-, lang- og ringfingrene. Tommelfingeren skal altid helt ned i hullet. Fingeren skal ikke sidde klemt, men der skal heller ikke være slør mellem kuglen og fingeren.

Men derimod er det forskelligt, hvor langt lang- og ringfingrene skal ned i hullerne.



Har man en almindelig kugle - konventionelt - skal fingrenes to yderste led helt ned i hullerne.



Har man en kugle med fingertips, skal kun det yderste led ned i hullerne.
 

Bowling-teknik

Grundlæggende består bowling-teknikken af et tilløb, sving og timing i kastet.

Tilløb
Tilløbet består af mindst 4 skridt, og det er vigtigt at udføre det ens hver gang.

Vejledende startposition er ved liste 20-25 samt 12,5 fod fra overtrædelseslinjen.

Udgangspositionen er håndstilling kl. 11.00, og ryggen kl. 12.30 (dvs. overkroppen hælder lidt til højre). Husk at lade kuglen hvile med venstre hånd nederst (højrehåndsspiller). Spillearmen skal være vandret.
 
Sving

 
Start med at svinge kuglen frit mellem kl. 8 og kl. 4.
 
Lige før kuglen er i position kl. 4 foran kroppen startes 1. skridt, som er færdigt når kuglen falder foran kroppen.
2. skridt er færdigt når kuglen er bag benet.
3. skridt skal være færdigt når kuglen er øverst i bagsvinget - kl. 8.
4. skridt og afsluttende glid er færdigt når kuglen afleveres.

Et godt råd er at øve svinget uden kuglen i hånden!

Timingen er vigtig
Start med højre ben og tag 4 skridt hen mod overtrædelseslinjen i et ensartet tempo. Husk hele tiden at fokusere på sigtemærket.

Lad være med at forcere eller bremse tilløbet. Det skal virke naturligt og husk at fortsætte armens svingning efter afleveringen.
 

Kuglens gang

 
Det lige slag:
Mange bowlere foretrækker dette kast, fordi kuglen er lettest at få under kontrol.
 
Kuglen holdes således, at tommelfingeren vender lige fremad (mod kl. 12).
 
Når kuglen kastes, slipper du først med tommelfingeren  og derpå med de øvrige fingre.
 

 
"Hook"-slaget:
 
De fleste eksperter anvender "hook2-slaget.
 
Kuglens skruning fremkommer, når den slippes rigtigt.
 
I stedet for at holde tommelfingeren lige frem mod keglerne, som tilfældet er ved det lige slag, er håndleddet drejet så meget til venstre, at det V., der dannes af tommel- og langfinger, peger mod keglerne.
 
Tommelfingeren slipper først og et ekstra "løft" med de to øvrige fingre, fremkalder skruningen.
 
 
Kurveslaget:
 
I kurveslaget bevæger kuglen sig langsommere i en større bue.
 
Slaget er vanskeligt at kontrollere og derfor mere ustabilt.
 
I det øjeblik kuglen slippes, får håndleddet et ekstra drej mod venstre.
 
Også ved udførelsen af dette slag, slipper du først med tommelfingeren.
 

AMF

Bogstaverne AMF står for American Machine and Foundry. I dag er bowlingfirmaet officielt kendt som AMF Bowling Worldwide Inc.

Firmaet startede i New York i 1900 som en manufakturhandler af industritilbehør. Firmaets første produkt var en automatisk maskine til tobaksindustrien.

I 1936 fremstillede Fred Schmidt den første automatiske keglerejser i sin garage. I 1938 blev han ansat hos AMF, hvor han forbedrede maskinen.

I 1946 tog man den første keglerejser i brug ved ABC National Championship i Buffalo, NY. I 1952 begyndte man at masseproducere maskinen, og AMF blev den dominerende faktor i bowlingindustrien.

Frem til midt i 1980’erne har AMF fremstillet et bredt udvalg af fritidsudstyr, f.eks. tennisketsjer og ski, græsplane- og haveudstyr, dæk, Ben Hogan golfklubber, oppustelige bolde, motionsudstyr samt dykkerudstyr. På et tidspunkt ejede AMF Harley Davidson motorcycles.

På verdensplan har AMF over 16.000 aktive ansatte.

AMF er verdens største ejer af bowlinghaller. De ejer og driver over 385 amerikanske bowlinghaller og 100 internationale bowlinghaller. Derudover sælger de bowlingudstyr, så som automatiske keglerejser, møblement til bowlinghaller, kegler, High Performance Lanes (HPL), bowlingkugler, tasker, sko m.m.

Ifølge en undersøgelse bowler 54 millioner amerikaner (fra 6 år og opefter) mindst en gang om året, og bowling er dermed USA’s største sportsgren.

Man kan ikke præcist sige, hvornår bowling er startet, men arkæologer har fundet noget, som de mener er bowlingudstyr i et barnegravkammer i det gamle Ægypten. Herfra har bowling udbredt sig op gennem Europa til USA, hvortil den kom i midten af 1800-tallet.

Læs mere på www.amf.com
 

Brunswick

Leverandøren af udstyr til bowlinghaller - Brunswick - blev grundlagt af John Moses Brunswick. Han havde en stor part i opbygningen af billard- og bowlingspillet, som han var med til at gøre det til en folkesport.

Hans svigersøn, Moses Bensinger, havde en vision for den moderne bowling. Han standardiserede reglerne for spillet, og organiserede den første American Bowling Congress i 1895. De afholdte den første betydningsfulde bowling-turnering i 1902. Reglerne blev fast tilbehør i den konkurrerende professionelle bowling og er ansvarlig for udviklingen af det professionelle spil og den globale udbredelse.

Brunswick fortsatte med at udvikle spillet og i 1906 kom den første high-performance gummikugle og den automatiske keglerejser kom i 1950’erne.

I mere end et århundrede har Brunswick været ledende på verdensplan indenfor bowling og har leveret udstyr til bowlinghaller i mere end 100 lande.

I dag fortsætter Brunswick sin tradition med at udvikle nye produkter gennem integration af ny teknologi og ideer og over halvdelen af nye bowlinghaller verden over bliver bygget med Brunswick maskiner og inventar.

Læs mere på www.brunswickbowling.com